Secret Bottles - vintilbud til urimelige lave priser!
Smagekasser leveret til døren - med 100% tilfredshedsgaranti!

Chokolade pavlola er en overdådig dessert, som er let at lave og imponere sine gæster med. At den er meget nem at lave, kan du jo holde for dig selv.

Chokolade pavlola er i bund og grund en marengsbund toppet med flødeskum og friske bær.

Den uimodståelige dessert pavlola, er opkaldt efter den russiske ballerina, Anna Pavlola. Pavlola desserten blev til under hendes besøg i Australien og New Zealand i 1920’erne, hvor man frembragte denne skønne og nemme dessert til ære for hendes besøg.

Denne udgave af desserten pavlola er med en chokolade marengsbund. Den kan også laves i en lys udgave med marcipan.

Chokolade pavlola er en sød og frisk dessert, som kan kombineres med andre typer bær.

Antal personer: 8-10
Tilberedningstid: 30 min.

Ingredienser:

Marengsbund

300 gr. sukker
3 spsk. sigtet kakaopulver
2 tsk. hvidvinseddike eller balsamico
75 gr. mørk chokolade 70% (Køb en plade på 100 gr. og brug det resterende til topping)
6 æggehvider

Fyld/topping

½ ltr. piskefløde 38%
1 tsk. vanillesukker
500 gr. jordbær
125 gr. hindbær
125 gr. blåbær
3 spsk. revet mørk chokolade 70%

Fremgangsmåde:

Varm ovnen op til 180 grader alm. ovn.

Læg et stykke bagepapir på en bageplade og tegn en cirkel på ca. 25 cm. i diameter – jeg plejer at bruge en tallerken. Læg siden hvor du har tegnet cirklen nedad på bagepladen.

De 6 æggehvider piskes stive i en skål, hvorefter du langsomt tilsætter sukker. Fortsæt med at piske til marengsen er stiv.

Vend forsigtigt sigtet kakaopulver i marengsen.

Tilsæt hvidvinseddike eller balsamico i blandingen sammen med det hakkede mørke chokolade og vend det forsigtigt, til det hele er jævnt fordelt.

Fordel forsigtigt marengsen på bagepladen indenfor den optegnede cirkel med en grydeske i silicone. Sørg for at marengsen ligger jævnt fordelt indenfor cirklen og har samme højde.

Stil marengsen i den forvarmede ovn og skru temperaturen ned til 150 grader.

Bag marengsen i ca. 1 time til den er sprød i kanterne og på toppen, men stadigvæk blød indeni. Marengsbunden flader lidt mere ud i ovnen, men det er helt naturligt.

Køl marengsen helt af. Selve marengsen kan sagtens bages dagen i forvejen.

Piskefløden og vanillesukker piskes stiv i en skål og fordeles på den afkølede marengs.

Skær jordbærene i skiver og fordel dem pænt på toppen af pavlola desserten. Pynt med blåbær og hakket chokolade.

Chokolade pavlola

Serveringsforslag:

Du kan nemt variere din pavlola dessert og lave en anden variant med marcipan istedet for chokolade. Du skal bruge de samme ingredienser til bunden, men kakao og chokolade udskiftes med 200 gr. marcipan. Du kan enten vælge at lave en stor marengsbund eller to mindre marengsbunde.

Vælger du at lave to mindre marengsbunde, skal de have samme diameter, men blot bages i 30-35 min. De bliver blot det lavere. Med to marengsbunde kan du lave en anden udgave af pavlola desserten, hvor du imellem de to marengsbunde kan smøre lidt flødeskum eller anden topping på.

Secret Bottles - vintilbud
Secret Bottles - gode vintilbud