Secret Bottles - vintilbud til urimelige lave priser!
Smagekasser leveret til døren - med 100% tilfredshedsgaranti!

Skal det være nemt, sundt og lige til … Så spring med på vognen og hop ombord i en omgang cremet kylling i broccolifad.

Jeg elsker madretter, hvor ens indsats i køkkenet, langt overstiges af det færdige resultat. Sådan har jeg det med cremet kylling i broccolifad. Det er en ret med forholdsvis få ingredienser og som ikke kræver den store indsats. Noget, vi alle kan bruge på en travl hverdag, hvor tiden og energien ikke altid er den ressource, vi har mest af.

Med cremet kylling i broccolifad, får du “leget” grøntsagerne indenbords hos børnene. Den lækre, cremede sauce med fløde og sambal oelek, som sætter sig i både broccolien og kyllingen, får grøntsagerne godt camoufleret, så selv de grøntsags forskrækkede også kan være med.

Antal personer: 4
Tilberedningstid: 20 min.

Ingredienser:

4 kylligebryster (ca. 6-700 gr.)
2 broccoli
2 æg
½ ltr. piskefløde
2 dl. creme fraiche 9%
1 grøntsagsbouillonterning
3 tsk. sambal oelek
Salt og friskkværnet peber
Olie til stegning

Fremgangsmåde:

Start med at opvarme ovnen til 200 grader varmluft.

Rens kyllingebrysterne og skær dem midt over på den lange side, så du har to flade fileter. Del hver filet i tre lange strimler.

Opvarm olien i en gryde og steg kyllingefileterne ved middel varme, til de er let gyldne. De skal ikke være helt gennemstegte, da de skal ind i ovnen.

Broccolien skylles godt og skæres ud i små buketter. Herefter dampes de let i letsaltet vand i en gryde eller i en grøntsagsbeholder til mikroovnen, hvor de skal have ca. 2½ min. De må ikke få for meget, da de stadigvæk skal have bid.

Æg, fløde, creme fraiche og sambal oelek røres godt sammen og grøntsagsbouillonterningen smuldres ned i massen og røres med.

Hæld den resterende væde fra de letkogte broccoli og læg dem i bunden af et smurt, ildfast fad.

Fordel efterfølgende kyllingefileterne ovenpå broccolien og slut af med at toppe med flødesaucen øverst.

Cremet kylling i broccolifad sættes nu i den forvarmede ovn i ca. 20 min. Pas på med ikke at gratinere retten for meget – kanten skal være fin lysebrun, men ikke brændt.

Serveringsforslag:

Spidskålssalat smager rigtig godt til cremet kylling i broccolifad. Alt efter hvor sultne I er og hvor meget broccoli du har brugt i retten, kan det godt være, at I helt kan undvære andet tilbehør.

Secret Bottles - vintilbud
Secret Bottles - gode vintilbud