Norge har Il Tempo Gigante fra Bjergkøbing Grandprix.

Italien har Il Sapiente Sangiovese Rubicone 2013.

På overfladen en anonym og blid italiener. Under hjelmen fremtoner en ægte italiensk fuldblodsmaskine, som overraskende byder på masser af overskud, saft og power. En italiensk racer med bløde kurver og perfekt formgivning, acceleration og robust vejgreb.

En italiener på nitromethan

Il Sapiente Sangiovese Rubicone 2013 er under overfladen en sand italiensk racermaskine på nitromethan.

En Sangiovese, som har glemt arv og miljø og som målrettet går efter at gøre de store kunsten efter. En målsætning som lykkedes til perfektion. Det kan godt være, at humlebier ikke burde flyve, men det ved de ikke selv. Denne italienske Sangiovese burde ikke kunne lede tankerne hen på en blændende Ripasso eller Amarone, men det gør den med en så overbevisende magtdemonstration, at laurbærkransen og podiepladsen er inden for rækkevidde.

Anonym Grandprix vinder

Il Sapiente Sangiovese Rubicone 2013 er en ægte Grandprix vinder – en uopdaget og anonym en af slagsen. En sød, charmerende og opulent lækkerbisken, som med sine fuldendte kurver og formidable maskinpark, leverer en pragtpræstation af de helt store. Viskositeten er smuk og løber ned ad glassets sider som varm motorolie. Varmen og aromaerne fra motorhjelmen får ens næse til at lede tankerne hen på vanilje, solmodne skovbær og lækre noter af tobak og træ takket være den 18 måneder lange fadlagring på egetræ.

Ferrari for en slik

Il Sapiente Sangiovese Rubicone 2013 er en sublim rødvin til prisen. En formidabel Sangiovese, som straks leder tankerne hen til Ripasso og Amarone stilen. En blød, fyldig og saftig kraftkarl med masser af smag, duft og charme. Dens skønne frugtrige næse af skovbær og krydderier fuldendes med dens varmblodige blodrøde mund af kirsebær, vanilje, chokolade, lakrids og svage tobaksnoter. Skønne noter, som længe hænger og varmer ganen som røgen fra dækkenes friktion mod asfalten ved pole positon.

Perfekt balance imellem krop og struktur, hvor frugtsyren bryder den fedme- og sødmefulde undervogn. De bløde, aerodynamiske tanniner klæder på malerisk vis den strømlinede racermaskine og fuldender den perfekte smagsoplevelse.

Il Sapiente Sangiovese Rubicone 2013 er en sand Ferrari med sit helt eget formsprog, som på opsigtsvækkende vis kan købes for en slik.

Il Sapiente Sangiovese Rubicone 2013Samlet bedømmelse:

Il Sapiente Sangiovese Rubicone 2013 er en sensationel rødvin, som virkelig formår at gøre sin entré iblandt meget større og dyrere rødvine.

Il Sapiente Sangiovese Rubicone 2013 byder på en overraskende og sublim smagsoplevelse, som alle danske ganer vil kunne forfalde til. En super lækker rødvin, som rummer det hele. Utrolig frugtrig og sødmefuld. Tilpas krydret, livlig og fyldig. En varmblodig italiensk ulv i fåreklæder.

En rødvin, som vil gøre sig godt i selskab med nogle robuste oste, rødt kød på grillen, en lækker simreret eller en skøn italiensk pastaret.

Den anmeldte vin har jeg fundet hos andrupvin.dk, som forhandler vinen Il Sapiente Sangiovese Rubicone 2013. En rødvin, som uden tøven fortjener 6 ud af 6 stjerner. Der er virkelig tale om en sublim uventet magtdemonstration, som giver fuld smæk for skillingen. En rødvin, som burde koste langt mere, men som kan erhverves til under 60 kr. – ganske enkelt et røverkøb til prisen!

Køb Il Sapiente Sangiovese Rubicone 2013 her

Det vigtigste om vinen:

Alkolholprocent: 14,5 %
Land: Italien, Emilia-Romagna regionen (centrale Italien)
Vinhus: –
Drue: Primært Sangiovese tilsat lidt Syrah
Fylde: Sød, blød. krydret og frugtrig
Årgang: 2013
Højdemeter: –
Lagring: Lagring på egetræsfade
Serveringstemperatur: 16-18° C
Anvendelse: Rødt kød, robuste oste, pastaretter, grillretter
Modning: Kan nydes nu eller ligge i yderligere et par år
Pris: Kr. 99,95 pr. stk. / køb 6 flasker for 59,00 pr. stk. hos andrupvin.dk

Køb Il Sapiente Sangiovese Rubicone 2013 her


DET MED SMÅT

Jeg bliver ikke betalt af de virksomheder, som bliver nævnt i mine anmeldelser. Mine holdninger og konklusioner, er udelukkende baseret på mine egne daglige oplevelser med produkterne. Jeg udvælger, udfra egne personlige kriterier, hvilke produkter jeg ønsker at teste og anmelde. Jeg har ingen økonomiske interesser i evt. salg af de testede produkter igennem affliate links og andre aftaler og forholder mig konstruktivt og kritisk til de testede produkter. “Det gode liv” er min hobby i fritiden og kører udelukkende på frivillig basis og egne midler.