Secret Bottles - vintilbud til urimelige lave priser!
Smagekasser leveret til døren - med 100% tilfredshedsgaranti!

Denne sommerlige dessert i flotte tricolore farver er en nem og enkel affære, som smager fortryllende og begejstrer både børn og voksne.

Italiensk vaniljefromage med bær og pistacienødder er utrolig enkel at gå til og kan tilberedes på 20 minutter eller mindre.

Den flotte kontrast i farverne og den friske let syrlige smag fra bærene kombineret med den lette hvide vaniljefromage vil begejstre både smagsløg og øjne.

Desserten er italiensk inspireret og selve fromagen indeholder ikke husblas, men æggehvider der er pisket godt stive. Det skaber en lækker luftig og cremet fromage med en skøn diskret vaniljesmag.

Antal personer: 6
Tilberedningstid: 20 min.

Ingredienser:

2 pasteuriserede æggehvider
3 dl. piskefløde
100 gr. sukker
Kornene fra 1 vaniljestang
1 bk. jordbær
200 gr. hindbær (Kan erstattes med donut ferskner)
2 spsk. hakkede pistacienødder uden skal og ikke saltet
2-3 spsk. god mørk rom – eks. Ron Zacapa 23 eller XO

Fremgangsmåde:

Pisk æggehviderne stive i en skål indtil de danner bløde, faste toppe.

Hæld sukker, vaniljekorn og piskefløden i en anden skål og pisk indtil du har en blød creme.

Hæld forsigtigt æggehviderne ned til vaniljeflødeskummet for at lave selve fromagen og vend det forsigtigt sammen.

Hak jordbærene i mindre stykker, så de matcher størrelsen på hindbærene.

Hæld jordbærene op i en separat skål og fordel en 2-3 spsk. god rom ud over bærene. Rør forsigtigt rundt og lad dem trække lidt – gerne nogle timer i køleskabet.

Fordel herefter bærene – både hindbær og de marinerede jordbær i 6 glas, indtil de er knap halvt fyldte.

Kom klatter af vaniljefromagen ovenpå og drys til sidst lidt finthakkede pistacienødder på toppen.

Køl glassene af i køleskabet i 30 minutter ind servering. Skal de stå længere end 4 timer, skal du vente med at anrette desserten, da den ellers vil flyde ud.

Serveringsforslag:

Man kan kombinere denne dessert i det uendelige og kan alt efter årstiden anvende de frugter og bær, man nu har til rådighed.

Som vist på billedet kan man også anrette vaniljefromage med bær og pistacienødder i et stort fad istedet for serveringsglas.

Rommen kan sagtens undlades, men giver lige bærene et twist og en lækker let krydret aroma og bliver på ingen måde stærk eller sprittet.

Secret Bottles - vintilbud
Secret Bottles - gode vintilbud