Secret Bottles - vintilbud til urimelige lave priser!
Smagekasser leveret til døren - med 100% tilfredshedsgaranti!

Lækker og nem ret, som leder tankerne hen til det italienske køkken, som jeg ofte lader mig inspirere af og benytter i dagligdagen. Retten har med sine tomater og balsamico eddike syrlige diskrete toner, som komplimenterer kødbollerne på bedste vis.

Kødboller i lækker tomatsauce kan med fordel laves dagen i forvejen, da krydderierne blot når at sætte sig og tilfører retten endnu mere smag af Italien. Da retten ikke indeholder mel eller andre former for stivelse, er det en rigtig sund og nærende ret, som med fordel kan serveres med revet squash som tilbehør.

Antal personer: 4
Tilberedningstid: 35 min.

Ingredienser – tomatsauce:

2 ds. hakkede tomater
2 finthakkede løg
2 fed hvidløg
Frisk finthakket rosmarin (eller et par tsk. tørret rosmarin)
3 spsk. balsamico eddike
2 spsk. hvidvinseddike
1 spsk sukker (gerne rørsukker)
Salt og peber
½ dl. finthakkede/blendede tørrede solmodne tomater eller 3-4 spsk. tomatpesto
Sorte oliven (kan undlades, hvis børnene ikke bryder sig om oliven)

Løg og hvidløg sauteres i lidt olie indtil løgene er klare og blanke. Resten af ingredienserne hældes i gryden og det hele simrer imens du tilbereder kødbollerne – ca. 30 min.

Ingredienser – kødboller:

500 gr. hakket oksekød (8-12 % – giver god smag)
1 æg
2 fed hvidløg
1 løg
1 dl. mælk, vand eller fløde (hvad du nu har ved hånden)
1 tsk. paprika
3-4 spsk. blendede mandler (mandelmel)
Frisk finthakket rosmarin (eller en tsk. tørret rosmarin)
Salt og peber

Fremgangsmåde:

Alle ingredienser blandet sammen og farsen hviler et øjeblik – gerne 30 min. på køl inden den formes til de lækre kødboller. Du kan forme kødbollerne med en spiseske. De formede kødboller ligges på en bradepande med bagepapir og sættes derefter ind i en forvarmet ovn på 200 grader (alm. ovn) i ca. 15 min. De færdige kødboller lægger du over i et ildfast fad, hvor den færdiglavede tomatsauc hældes over. Fadet med kødbollerne og saucen stilles nu ind i ovnen igen, hvor de gratineres i ca. 10 min. Du kan også putte de færdige kødboller ned i tomatsaucen og lade dem koge med i en 10 min., hvorefter retten serveres.

Retten serveres rygende varm med lidt frisk hakket timian og friskrevet parmesan ost. Timian og rosmarin har vi stående på vores terrasse hele året rundt, som flittigt anvendes i mange forskellige retter.

Som tilbehør friskrevet squash, som du blot har revet råt på et rivejern – lige til at servere. Revet squash er rigtig lækkert til denne ret og samtidig meget sund, idet du undgår de mange kulhydrater og stivelse fra eks. pasta, som man normalt ville servere til sådan en ret.

Secret Bottles - vintilbud
Secret Bottles - gode vintilbud