Secret Bottles - vintilbud til urimelige lave priser!
Smagekasser leveret til døren - med 100% tilfredshedsgaranti!

Blot fordi aftensmaden er nem og er tilberedt på 20 minutter, kan den godt smage som en million. Det er jo egentlig det skønne ved sådan en ret, at ens beskedne indsats kommer tilbage tifoldigt.

Opskriften på kylling med mascarpone og tomat, er en iblandt mange af familiens favoritter. Udover den nemme tilberedning, er det samtidig også en sund og mættende ret i selskab med eksempelvis blomkålsris.

Sværger man til det italienske køkken, vil denne ret helt sikkert falde i god jord. Masser af smag takket være de friske krydderurter, chilien og den fantastiske mascarpone, som bare kan løfte enhver ret op til nye højder.

Antal personer: 4
Tilberedningstid: 20 min.

Ingredienser:

600-700 gr. kyllingefilet
2 dåser hakkede tomater
1 lille dåse tomatpuré
250 gr. mascarpone
2 løg
4 fed hvidløg
1 rød chili eller 1½ tsk. tørret chili
1 potte frisk basilikum
3/4 potte frisk timian
1 spsk. tørret rosmarin
Salt og friskkværnet peber
Olie til stegning

Fremgangsmåde:

Kyllingefileterne skæres midt igennem, så du har to fileter. Herefter skærer du fileterne i mindre stykker på ca. 3 x 3 cm.

Olien opvarmes i en gryde og kyllingestykkerne gennemsteges, hvorefter de sættes til side på en tallerken.

Fjern kernerne fra chilien og hak den fint. Løgene pilles og hakkes groft. De fire fed hvidløg presses.

Olie opvarmes i gryden, hvor du har stegt kyllingen, hvorefter både løg, hvidløg og chili steges, til løgene er blanke.

Tilsæt de hakkede tomater og tomatpuréen. Saucen skal simre.

Imens hakkes de friske krydderurter, som tilsættes tomatsaucen.

Lad krydderurterne simre med i en 3-4 minutter.

Tilsæt herefter mascarponen og rør den godt rundt, til den er helt opløst i tomatsaucen.

Hæld kyllingestykkerne tilbage i gryden ned til saucen og bring retten i kog.

Kylling med mascarpone og tomat er nu klar til servering og smages til med salt og friskkværnet peber.

Kylling med mascarpone og tomat

Serveringsforslag:

Kylling med mascarpone og tomat smager rigtig godt i selskab med de fantastiske blomkålsris, som er rigtig nemme at tilberede og samtidig meget sunde. Alternativt kan du servere almindelige ris, kogt pasta eller squash spaghetti til retten.

Secret Bottles - vintilbud
Secret Bottles - gode vintilbud