Den store mammut uddøde for godt 14.000 år siden i det kolde England under den sidste store istid. Dette prægtige dyr med sin majestætiske størrelse, fremtræder i dag som et symbol på den sidste store istid og en svunden æra, hvor disse pompøse, forhistoriske dyr, måtte overgive sig til elementernes rasen og mennesket.

I dag har jeg mødt en ny mammut. En italiensk en af slagsen. En pompøs, majestætisk kæmpe, som har sine rødder i det syditalienske, nærmere bestemt Apulien.

Må jeg præsentere dig for Mammoth Zinfandel 2014 – en ny mammut har set dagens lys, født og opvokset hos sine forældre, vinhuset Mare Magnum.

Grandiøs blød kæmpe

Mammoth Zinfandel 2014 er en sublim rødvin, som er et af årets helt store positive overraskelser. Jeg har ikke tidligere smagt vine fra vinhuset Mare Magnum, men må med Mammoth Zinfandel 2014, bøje mig i respekt over frembringelsen af denne store italienske rødvin fra det syditalienske vinhus.

Mammoth Zinfandel 2014 er en klasse rødvin, som både leverer en yderst overlegen vinoplevelse, men som samtidig også er et fund til prisen. Dens fylde, syre og  sødmefulde frugtsmag minder utrolig meget om en Ripasso, men man får med denne kæmpe noget mere for sine penge.

Vi har at gøre med en stor vin. En majestætisk en af slagsen, som med sin frugtrige, koncentrerede krop, duften af fadlagring og dens flotte viskositet, blæser en om kuld på skønneste vis.

Ingen hår i munden

Mammoth Zinfandel 2014 har en fantastisk blød og rund krop, som med sin omfangsrige næse af vanille, chokolade, blomme, noter af svag tobak og egetræ, kærtegner din mundhule og efterlader dig med en smagsoplevelse af de helt store. Tanninerne i denne fantastiske rødvin er stort set ikke at finde – de sidder lige i skabet. Utrolig bløde, balancerede og lette. Det kendetegner en god vinmager, som mestrer tilblivelsen af en fadlagret Zinfandel som denne.

Dens skønne næse og den store frugteksplosion, som mammut kæmpen banker ind i smagsløgene, er en fantastisk nydelse, som blot skriger på mere.

En rødvin, som vil falde i de fleste danskeres smag, da den minder meget om en rigtig god Ripasso.

Mammoth Zinfandel 2014 er en sand fornøjelse at slynge rundt i glasset. Dens semifede viskositet, mørke krop og harmoniske frugtsmag underbygger titlen til “Mammut of the year 2015”.

Mammoth Zinfandel 2014 fortjener helt klart 6 store tallerkener.

Mammoth Zinfandel 2013 PugliaSamlet bedømmelse:

Mammoth Zinfandel 2014 er en stor vinoplevelse, som man skal lede længe efter ifht. kvalitet og pris. Når andrupvin.dk ligefrem tilbyder smagsgaranti og pengene retur, såfremt vinen ikke lever op til det forventede, understreger det blot kæmpens potentiale.

Til trods for en fadlagring på egetræsfade, en alkoholprocent på 14,5 og en kraftig, frugtrig krop og voluminøs næse, er det en blid kæmpe at gå ombord i. Du kan mærke dens prusten og ånden i nakken, imens du stille sidder og nyder disse enestående dråber. Tænk, hvem havde troet at man skulle blive venner med en mammut …

Den anmeldte vin har jeg fundet hos andrupvin.dk, som forhandler vinen Mammoth Zinfandel 2014. En sublim rødvin, som med sin overlegne smag, krop og næse passer rigtig godt til sommerens mange grillretter og en god italiensk pastaret.

Køb Mammoth Zinfandel 2014 her

Det vigtigste om vinen:

Alkolholprocent: 14,5 %
Land: Italien, Apulien, Manduria
Vinhus: Mare Magnum, www.terramaremagnum.com
Drue: 100% Zinfandel (Primitivo)
Fylde: Lækker rund, sød, blød og frugtrig rødvin
Årgang: 2014
Højdemeter: 500 mtr. over havets overflade
Lagring: Lagring på amerikanske egetræsfade
Serveringstemperatur: 16-18° C
Anvendelse: Pasta, fantastisk ledsager til sommerens grillretter
Modning: Kan nydes nu eller ligge i op til 3-4 år fra høståret
Pris: Kr. 119,95 pr. stk. / køb 6 flasker for 75,00 pr. stk. hos andrupvin.dk

Køb Mammoth Zinfandel 2014 her


DET MED SMÅT

Jeg bliver ikke betalt af de virksomheder, som bliver nævnt i mine anmeldelser. Mine holdninger og konklusioner, er udelukkende baseret på mine egne daglige oplevelser med produkterne. Jeg udvælger, udfra egne personlige kriterier, hvilke produkter jeg ønsker at teste og anmelde. Jeg har ingen økonomiske interesser i evt. salg af de testede produkter igennem affliate links og andre aftaler og forholder mig konstruktivt og kritisk til de testede produkter. “Det gode liv” er min hobby i fritiden og kører udelukkende på frivillig basis og egne midler.