Secret Bottles - vintilbud til urimelige lave priser!
Smagekasser leveret til døren - med 100% tilfredshedsgaranti!

Støvlelandet Italien og sit verdensberømte køkken, har blandt mange andre skønne fødevarer og egnsretter, skabt pizzaen, pasta og is, som er gået hen og blevet hvermandseje i hele verden.

Vi bærer en stor kærlighed til det italienske køkken. Ikke mindst for den store alsidighed, som det italienske køkken byder på. Tag nu bare pastaen, som betyder dej og faktisk oprindeligt stammer fra Grækenland. Pasta er blevet udviklet i sådan en mangfoldighed, som har gjort den populær overalt, hvor man færdes.

Det italienske køkken bærer præg af få, men super gode råvarer, som er skabt med hjertet og kommer direkte fra jord til bord. En af vores favoritretter, pasta med kylling og bacon, er en pastaret, som vi igennem tiden selv har formet og udviklet til dens nuværende form.

Det er en ret simpel pastaret, som med få gode råvarer, skaber et skønt måltid i en hurtig vending. Den kan anvendes som en primi piatti – en lettere ret inden secondo, som typisk består af et stykke lækkert oksekød eller fisk eller som secondo, altså som en egentlig hovedret. Vi spiser altid pasta med kylling og bacon som en hovedret, når det er tid til hygge og god mad med masser af kulhydrater i weekenderne.

Man kan istedet for mornay saucen, erstatte den med 250 gr. mascarpone ost og 75 gr. revet parmesan ost. Igen kan man udbygge og ændre retten som man lyster. God fornøjelse.

Antal personer: 4 (8 som forret)
Tilberedningstid: 30 min.

Ingredienser:

500 gr. fyldt tortellini med kylling
450-500 gr. kyllingebryst
200 gr. bacontern
1 squash
1 løg
Ca. 250 gr. champignon (brune, hvide, kantareller – lige hvad du nu kan finde)
5 dl. mornay sauce
150 gr. revet mozzarella ost
2 fed presset hvidløg
En stor håndfuld friskhakket basilikum
2 tsk. tørret oregano

Fremgangsmåde:

Kyllingefileten renses og skæres ud i pæne strimler. Bacontern steges sprøde i gryden, hvorefter de lægges på en tallerken med køkkenrulle. Kyllingestrimlerne steges nu brune i det resterende fedtstof fra baconen – skal nok steges af et par omgange. De færdigstegte kyllingestrimler lægges over på en tallerken. Det overskydende fedtstof i gryden hældes ud, tørres og et par spsk. god olie tilsættes gryden, som varmes op igen – klar til grøntsagerne.

Imens at kyllingestrimlerne brunes i gryden, snittes løget i tynde både og squashen i tern af ca. 1 x 1 cm. Champignonerne renses og skæres ud i kvarte både.

Squash og løg steges klare i gryden i en 3-4 min. sammen med det pressede hvidløg og kryderurterne – de skal stadigvæk have bid, hvorefter de tages op af gryden. De rensede champignon steges nu i gryden indtil de har halv størrelse af det oprindelige. Kan med fordel dampes i en dl. hvidvin, hvis du har en flaske åben. Det giver sådan en god smag til retten.

Tortellinien koges efter anvisningerne på posen minus 1-2 min. De skal stadigvæk have bid. Herefter puttes pastaen over i et smurt ildfast fad og kylling og de øvrige ingredienser tilsættes. Mornay saucen hældes over fadet, som fordeles godt imellem ingredienserne og revet mozzarella ost drysses henover.

Retten er nu klar til at komme ind i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 10-12 min. Osten skal gratineres let uden at branke.

Serveringsforslag:

Pasta med kylling og bacon kan enten serveres som en hovedret eller som en lille lækker forret. Som beskrevet i opskriften, kan man med fordel dampe champignonerne i lidt hvidvin, som tilfører retten en skøn aroma. En kølig Chardonnay smager fortrinligt som ledsager til denne ret.

Secret Bottles - vintilbud
Secret Bottles - gode vintilbud