Secret Bottles - vintilbud til urimelige lave priser!
Smagekasser leveret til døren - med 100% tilfredshedsgaranti!

Señorio De Nevada Club De Barrica 2009 kommer fra den skønne Granada region i det sydlige Spanien, som med udsigt til de smukke Sierra Nevada bjerge, nyder godt af både sol og varme og smeltevand fra bjergene.

Vinene fra Granada er ikke særlig anerkendte, men sandheden er en helt anden. Vinproduktionen i området kan spores helt tilbage til romertiden og det varme middelhavsklima og kontinentalklima skaber perfekte betingelser for en vellykket vinproduktion.

Señorio De Nevada Club De Barrica 2009 kommer fra vingården Bodegas Señorio De Nevada, som udover en vinproduktion også består af et 4-stjernet hotel med udsigt til de smukke Sierra Nevada bjerge. Filosofien bag Bodegas Señorio De Nevada er enkel – alle vinene behandles ens og har samme historie og fadlagring, dog med individuel fermentering og druesammensætning.

Tæmmet temperament

Señorio De Nevada Club De Barrica 2009 er en opulent rødvin at gå ombord i. En kraftig, lidenskabelig og varm kraftkarl, som fortjener et godt stykke kød eller en krydret gryderet i sit selskab.

Señorio De Nevada Club De Barrica 2009 er en intens, temperamentsfuld rødvin, som Bodegas Señorio De Nevada på smukkeste vis har formået at tæmme og frembringe de bedste egenskaber fra Syrah druen og de klimatiske forhold, som sætter sit helt specielle og charmerende præg på denne vin. En rødvin der med en alkoholprocent på 15,5%, kræver sin mand og et godt solidt måltid ved sin side, men som med sin kraftfulde mund leverer en skøn smagsoplevelse af de store.

Skøn harmonisk potpourri

Señorio De Nevada Club De Barrica 2009 har en fantastisk næse af solmodne bær, chokolade, vanilje og ristet brød og byder på skønne intense duftkoncentrationer. Viskositeten er flot og danser ubesværet rundt i glasset. Farven er flot kirsebærrød og intens.

Señorio De Nevada Club De Barrica 2009 har en dejlig halvsød mund af lakrids, solmodne bær, chokolade og peber med svage noter af balsamico.

Tanninerne er dejlige behagelige og modne, hvor den skønne frugtsmag fra Syrah druen og den afdæmpede frugtsyre vinder frem og skaber en opulent smagsoplevelse med masser af saft, kraft og varme.

Senorio De Nevada Club De Barrica 2009Samlet bedømmelse:

Señorio De Nevada Club De Barrica 2009 er en super lækker spansk rødvin, som med sin intense krop og karakter, leverer en intens og smagfuld vinoplevelse. Señorio De Nevada Club De Barrica 2009 vil gøre sig rigtig godt i selskab med efterårets og vinterens mange gryde- og vildtretter takket være dens høje alkoholprocent og temperamentsfulde bouquet.

Den anmeldte vin har jeg fundet hos dwine.dk, som forhandler vinen Señorio De Nevada Club De Barrica 2009. Señorio De Nevada Club De Barrica 2009 leverer en uovertruffen vinoplevelse, som helt sikkert fortjener fem stjerner.

Man får rigtig meget spansk charme og temperament for 100 kr., så hvis man er til spanske vine og kan lide et klap bagi, er Señorio De Nevada Club De Barrica 2009 helt klart en vin at gå efter.

Køb Señorio De Nevada Club De Barrica 2009 her

Det vigtigste om vinen:

Alkolholprocent: 15,5 %
Land: Spanien, Granada
Vinhus: Bodegas Señorio De Nevada
Drue: 100% Syrah
Fylde: Intens, krydret og kraftfuld
Årgang: 2009
Højdemeter: 1200 moh.
Lagring: 12 måneder på nye franske og amerikanske egetræsfade
Serveringstemperatur: 16-18° C
Anvendelse: Vildt, rødt kød, krydret mad, gryderetter
Lejligheder: Gode middage for venner og familie
Modning: Kan nydes nu eller ligge yderligere et par år
Pris: Kr. 99,00 pr. stk. v/køb af 6 flasker hos dwine.dk

Køb Señorio De Nevada Club De Barrica 2009 her


DET MED SMÅT

Jeg bliver ikke betalt af de virksomheder, som bliver nævnt i mine anmeldelser. Mine holdninger og konklusioner, er udelukkende baseret på mine egne daglige oplevelser med produkterne. Jeg udvælger, udfra egne personlige kriterier, hvilke produkter jeg ønsker at teste og anmelde. Jeg har ingen økonomiske interesser i evt. salg af de testede produkter igennem affliate links og andre aftaler og forholder mig konstruktivt og kritisk til de testede produkter. “Det gode liv” er min hobby i fritiden og kører udelukkende på frivillig basis og egne midler.
Secret Bottles - vintilbud
Secret Bottles - gode vintilbud