Secret Bottles - vintilbud til urimelige lave priser!
Smagekasser leveret til døren - med 100% tilfredshedsgaranti!

Nero d’ Avola er Siciliens nationaldrue og den primære drue fra denne skønne region. En drue, som skaber robuste, næsten sorte vine, men alligevel venlige og imødekommende. Terre di Ginestra Nero d’ Avola Syrah 2012 er en skøn rødvin fra Sicilien, som vinhuset Terre di Ginestra står bag.

En robust og velskabt rødvin, som gør sig rigtig godt i selskab med efterårets vildtretter, krydrede simreretter eller tapas med modne oste. En smag af Sicilien, hvor man virkelig kan smage undergrunden, varmen og solen – helt uden at blive solskoldet.

Fløjlsblød og krydret

Terre di Ginestra Nero d’ Avola Syrah 2012 består af en velsammensat kombination af Syrah og Nero d’ Avola druen, som er blevet høstet på forskellige tidspunkter i sæsonen. Kombinationen af disse to druer gør, at man får en harmonisk, sødmefuld rødvin med krydrede noter takket være Syrah druen. En rødvin, som på den ene side er dejlig fløjlsblød og rund, men som samtidig kan sparke fra sig med sine krydrede noter og mærkbare tanniner, men som er velafbalancerede og i perfekt harmoni med en imødekommende, fløjlsblød struktur.

Farverig eksplosion

Terre di Ginestra Nero d’ Avola Syrah 2012 har en eventyrlig mund af  solbær, blåbær og diskrete noter af blomme og sveske. En silkeblød, varm og krydret mund med en skøn, lang eftersmag med dominerende, krydrede undertoner. Skønne aromaer af solmodne frugter, som ligger rigtig godt i ganen og som byder på den ene eksplosion efter den anden efterfulgt af spicy noter.

Skøn viskositet og en nærmeste sort/lilla farvepalette, som lukker af for sollysets stråler som en siciliansk askesky.

Terre di Ginestra Nero d’ Avola Syrah 2012 har en rigtig flot og velskabt krop med en fedmefuld struktur. Skøn viskositet og en nærmeste sort/lilla farvepalette, som lukker af for sollysets stråler som en siciliansk askesky.

Terre di Ginestra Nero d' Avola Syrah 2012Samlet bedømmelse:

Terre di Ginestra Nero d’ Avola Syrah 2012 er smagen af Sicilien på flaske hjulpet på vej af den skønne Syrah drue, som tilføjer den nogle velkomne, krydrede noter af peber, jord og træ, som kompenserer for den søde mund af frugter.

Terre di Ginestra Nero d’ Avola Syrah 2012 er en super rødvin til mad, og som når at udvikle sig meget, hvis den får mulighed for at ilte i min. 1-2 timer før brug. Denne vin har meget potentiale, som kommer til udtryk mundfuld efter mundfuld, minut for minut.

Den anmeldte vin har jeg fundet hos gallovini.dk, som forhandler denne varme og imødekommende rødvin, Terre di Ginestra Nero d’ Avola Syrah 2012. Den får 5 stjerner ud af 6, da man for under 100 kr. virkelig får en god vinoplevelse, hvor kvalitet og pris harmonerer rigtig godt. En perfekt rødvin for enhver pengepung til efterårets skønne vildt- og simreretter.

Køb Terre di Ginestra Nero d’ Avola Syrah 2012 her

Det vigtigste om vinen:

Alkolholprocent: 14 %
Land: Italien, Sicilien
Vinhus: Terre di Ginestra, www.mdewines.com
Drue: 65% Nero d’ Avola, 35% Syrah
Fylde: Fyldig med en god struktur og en sødmefuld, krydret mund
Årgang: 2012
Højdemeter: 651 m.o.h.
Lagring: 18 måneder på franske egetræsfade
Serveringstemperatur: 18-20° C
Anvendelse: Vildt, rødt kød, krydrede retter, modne oste
Lejligheder: Gode middage for venner og familie, selvforkælelse
Modning: Kan nydes nu eller ligge yderligere op til 5 år
Pris: Kr. 99,00 pr. stk. v/køb af 6 flasker hos gallovini.dk

Køb Terre di Ginestra Nero d’ Avola Syrah 2012 her


DET MED SMÅT

Jeg bliver ikke betalt af de virksomheder, som bliver nævnt i mine anmeldelser. Mine holdninger og konklusioner, er udelukkende baseret på mine egne daglige oplevelser med produkterne. Jeg udvælger, udfra egne personlige kriterier, hvilke produkter jeg ønsker at teste og anmelde. Jeg har ingen økonomiske interesser i evt. salg af de testede produkter igennem affliate links og andre aftaler og forholder mig konstruktivt og kritisk til de testede produkter. “Det gode liv” er min hobby i fritiden og kører udelukkende på frivillig basis og egne midler.
Secret Bottles - vintilbud
Secret Bottles - gode vintilbud