Secret Bottles - vintilbud til urimelige lave priser!
Smagekasser leveret til døren - med 100% tilfredshedsgaranti!

Disse skønne bananpandekager er helt fantastiske til morgenbordet i weekenderne eller blot som en lækker snack i det daglige. Sødmen fra bananerne gør, at børnene elsker dem – og så er de helt uden sukker.

Bananpandekagerne er perfekte til brunchbordet og kan sagtens laves dagen i forvejen. Hvis der bliver nogle pandekager i overskud, smager de også godt kolde og er perfekte som en lille snack i madpakken.

Antal personer: 2-4 (alt efter andet tilbehør)
Forberedelsestid: 30 min.

Ingredienser

2 modne bananer
3 æg
1 dl havregryn
1 dl mel
1/2 tsk. salt

Fremgangsmåde

Bananerne moses godt – brug evt. en stavblender.
Herefter blandes alle de øvrige ingredienser sammen med de moste bananer og der røres rundt, til du har en ensartet masse.
Opvarm din stegepande og put en smule olie på panden. Når panden er varm, hælder du ca. 2-3 spsk. dej ud på panden til hver pandekage.
Pandekagerne bages indtil de begynder at boble lidt. Vend dem forsigtigt og bag dem færdige på den anden side.
Pandekagerne serveres varme med lidt lækker topping – Nutella som topping elsker alle og det må man godt i weekenden.

Toppingsforslag til bananpandekager:

Skyr, friske bær, Nutella, rabarber- eller æblekompot, frisk frugt – æble, melon, pære, honning eller sirup, hakkede ristede mandler.

Secret Bottles - vintilbud
Secret Bottles - gode vintilbud