Secret Bottles - vintilbud til urimelige lave priser!
Smagekasser leveret til døren - med 100% tilfredshedsgaranti!

Gisou eller også bedre kendt som hvidkålsgryde i mange danske hjem, er en lækker, sund og velsmagende ret, som ikke kræver den store energi i køkkenet på en travl hverdag.

Gisou hvidkålsgryde er vel egentlig en slankeret, da den ikke indeholder ret mange kulhydrater og fedt. Men ikke desto mindre er det en ret, som stort set alle kan lide. Den er utrolig nem at tilberede og meget billig i indkøb. Gisou hvidkålsgryde har en dejlig krydret smag og en lækker konsistens takket være hvidkålen og de tynde strimler gulerod.

Gisou hvidkålsgryde kan varieres i det uendelige med kød- og grøntsagstyper og kan krydres lige efter din smag. Husk blot at starte ud i det små med krydderierne og tilsæt dem løbende, så du ikke står med en ret der er blevet for stærk.

Antal personer: 4
Tilberedningstid: 30 min.

Ingredienser:

Ca. ½ stort hvidkålshoved (8-900 gr.)
6 store gulerødder
2 store løg
3-4 fed hvidløg
500 gr. hakket oksekød 8-12%
200 gr. røget skinke i tern eller bacon
2 grøntsagsbouillon
Ca. 1½ dl. vand
½ tsk. tørret chili
Salt og peber
2 spsk. røget barbeque sauce eller 2 tsk. røget paprika
Olie

Fremgangsmåde:

Hvidkålen skæres i tynde strimler med en skarp kniv eller en decideret kålskærer. Løgene pilles og skæres i små tern. Gulerødderne skrælles og skæres i tynde strimler, evt. med en julienneskærer.

Løgene svitses i en varm wokpande eller gryde, indtil de er klare og let brunede. Herefter tilsættes oksekød, skinke i tern og presset hvidløg, som svitses i 8-10 min. eller til kødet er blevet brunet.

Chili, evt. paprika eller røget barbeque sauce tilsættes, hvorefter grøntsagsbouillon terningerne smuldres ud over kødet og de øvrige ingredienser. Det hakkede hvidkål og gulerødder tilsættes sammen med vandet og skal ca. stege videre i 15 min. Vandet er med til at dampe grøntsagerne og give det hele en skøn aroma.

Når hvidkålen er ved at være blød og gulerødderne stadigvæk har en smule bid, smages retten til med salt og peber, hvorefter retten er klar til servering.

Secret Bottles - vintilbud
Secret Bottles - gode vintilbud