Secret Bottles - vintilbud til urimelige lave priser!
Smagekasser leveret til døren - med 100% tilfredshedsgaranti!

Italien har meget at byde på som land. De forstår at producere lynhurtige sportsvogne med masser af sjæl og hjerteblod. De har en fantastisk kulturarv og så har de en uovertruffen mad- og vinkultur, som jeg er dybt forfalden til og som høster stor respekt og anerkendelse verden over.

Den sorte hingst fra Manduria

Jeg har desværre ikke haft mulighed for at stifte bekendtskab med den fire hjulede hingst fra støvlelandet, men har i dag mødt den sorte og voluminøse hingst fra Manduria i hælen af Italien. Jeg taler om mit første møde med rødvinen Gocce Primitivo di Manduria 2012 fra det prisvindende vinhus Feudi Salentini.

Gocce Primitivo di Manduria 2012 er en DOP rødvin fra Apulien, nærmere betegnet Manduria, som er hjemstedet for Primitivo druen og dermed kendetegnende for Primitivo vine i verdensklasse.

Gocce Primitivo di Manduria 2012 er ingen undtagelse. Gocce Primitivo di Manduria 2012 høstede guld ved AWC Vienna i 2014 og har derudover høstet et hav af medaljer og priser ved bl.a. International Wine Challenge, China Wine and Spirits Awards og hos en række lokale og internationale vinanmeldere.

Gocce Primitivo di Manduria Feudi Salentini

Potato potato

Primitivo og Zinfandel er én og samme drue. Man slås stadigvæk om, hvorvidt Primitivo eller Zinfandel kom først, hvor Zinfandel er “Primitivo” druen på den anden side af Atlanten i USA. I Spanien er pendanten til Primitivo druen “Tempranillo”, som på spansk betyder “tidlig”, da Primitivo druen modner ret tidligt. Gocce Primitivo di Manduria 2012 er fremstillet på 100% Primitivo druer.

Kendetegnende for en Primitivo, er det sorte, naturlige, mørklødede udseende, som med sin prikkende garvesyre og intense smag er en sand forførerske. Man finder ofte en vis bitterhed i Primitivo vine i produktionsåret, som kombineret med hårde tanniner, er ensbetydende med, at de har brug for et par års lagring i enten flaske eller tønde, før de er imødekommende.

Hingsten er flyvende

Gocce Primitivo di Manduria 2012 er flyvende og i sin bedste alder. Denne Primitivo har 3 år på bagen og det kan mærkes. Gocce Primitivo di Manduria 2012 er en voluminøs rødvin, som hviler i sig selv og som er i en klasse for sig. Sjælden er det en så stor og udsøgt fornøjelse, at gå ombord i en ny rødvin, som det er tilfældet med Gocce Primitivo di Manduria 2012.

Den har en fantastisk viskositet. At se de tykke, fede gardiner drive ned af glassets side, imens man lader sig forføre af den skønne, frugtrige eksplosion af duftstoffer, er ganske enkelt himmelsk.

I-og-med, at Gocce Primitivo di Manduria 2012 har en høj viskositet, indeholder den også en pæn mængde sukker, som er med til at gøre vinen tyk og fyldig. Dens alkoholprocent på 14% klæder den rigtig godt og giver den en fuldendt, fyldig krop, som understreges af en fantastisk frugtrig sødme, som vil falde i mange danskeres smag.

Himmelsk og harmonisk smagsoplevelse

Tanninerne i Gocce Primitivo di Manduria 2012 er veltilpassede, tørre og fine – på grænsen  til de hårde, hvilket giver en blød, fyldig og velafbalanceret oplevelse i munden.

Rent smagsmæssigt, er det en italiensk Primitivo frugtbombe når den er bedst. Smagen af solmodne bær, overmoden blomme og diskrete noter af peber og chokolade, kombineret med en lang og blød eftersmag, fuldender mødet med denne sorte, muskuløse hingst.

Den sparker en godt og grundigt bagi, men på en yderst behagelig og kontrolleret facon, som efterlader en med et smil på læben og en fantastisk oplevelse i munden. Den lange, bløde eftersmag hænger ved rigtig længe og understreger endnu en gang, at vi har med en af de helt store Primitivo vine at gøre.

Gocce Primitivo di Manduria Feudi SalentiniSamlet bedømmelse:

Gocce Primitivo di Manduria 2012 er en fantastisk vin – en klassisk Primitivo af de helt store.

Jeg har svært ved at få armene ned, efter at have stiftet bekendtskab med denne skønne, italienske hingst, som virkelig forstår at forføre og imponere.

Gocce Primitivo di Manduria 2012 er en rødvin fra Manduria i Apulien, som virkelig giver en vinoplevelse af de helt store. Da jeg gik ombord i denne Primitivo, havde jeg nogle ret høje forventninger, idet den har høstet et hav af internationale priser og anerkendelser.

Jeg må erkende, at de til fulde er blevet indfriet og mere til. Ved en stk. pris på kr. 129,- v./køb af 6 flasker på andrupvin.dk, får du en vinoplevelse af de helt store og hvor kvaliteten langt overstiger prisen. Du får ganske enkelt smæk for skillingen og et venskab for livet. Gocce Primitivo di Manduria 2012 fortjener uden blinken hele 6 tallerkener og er en af de bedste vine jeg har smagt til dags dato i år.

Jeg er imponeret, ganske enkelt.

Køb Primitivo di Manduria 2012 her

Det vigtigste om vinen:

Alkolholprocent: 14%
Land: Italien, Apulien
Vinhus: Feudi Salentini, www. feudisalentini.com
Drue: Primitivo di Manduria DOP
Årgang: 2012
Lagring: Min. 10 måneder i franske og amerikanske tønder
Serveringstemperatur: 16-17° C
Anvendelse: Rødt kød, vildt, modne oste
Modning: Kan nydes nu eller ligge 5-6 år fra høståret
Pris: Kr. 199,- pr. stk. / 129,- pr. stk. v./køb af 6 stk. hos andrupvin.dk

Køb Primitivo di Manduria 2012 her


DET MED SMÅT

Jeg bliver ikke betalt af de virksomheder, som bliver nævnt i mine anmeldelser. Mine holdninger og konklusioner, er udelukkende baseret på mine egne daglige oplevelser med produkterne. Jeg udvælger, udfra egne personlige kriterier, hvilke produkter jeg ønsker at teste og anmelde. Jeg har ingen økonomiske interesser i evt. salg af de testede produkter igennem affliate links og andre aftaler og forholder mig konstruktivt og kritisk til de testede produkter. “Det gode liv” er min hobby i fritiden og kører udelukkende på frivillig basis og egne midler.
Secret Bottles - vintilbud
Secret Bottles - gode vintilbud