Secret Bottles - vintilbud til urimelige lave priser!
Smagekasser leveret til døren - med 100% tilfredshedsgaranti!

Kylling i karry er lækker og sund aftensmad, som er fattig på kulhydrater og rig på proteiner og smag – en ret inspireret af LCHF princippet.

Når aftensmaden smager fantastisk og samtidig er nem at lave, kan det jo ikke være bedre. Kylling i karry kan laves på under 25 min. fra tilberedning til servering, så det er jo en ret der passer perfekt ind i den travle hverdag for børnefamilien.

Kylling i karry er en moderne klassiker, som børnene vil elske. Retten smager lige godt efter endt tilberedning, men smager også godt dagen derpå, hvor karryen og kokosmælken har fået lov til at sætte sig i retten.

Kylling i karry kan serveres med ris, men jeg vil anbefale squash spaghetti, som er et sundt alternativ til ris og pasta, og som tilfører retten en skøn friskhed.

Antal personer: 4
Tilberedningstid: 25 min.

Ingredienser:

600-800 gr. kyllingefilet
1 stor peberfrugt
3 gulerødder
1½ dl. ærter
1 stort løg
1 ds. kokosmælk
2-3 spsk. peanutbutter
1-1½ spsk. karry
Salt og peber
Olie

Fremgangsmåde:

Kyllingen renses for evt. sener og skæres ud i strimler. Karryen svitses i den varme olie i gryden eller wokken, hvorefter kyllingen tilsættes og gennemsteges ved høj varme.

Gulerødderne skæres ud i tynde strimler og peberfrugterne og løget skæres ud i tern. Disse tilsættes gryden med kødet og steger med i et par min. Kokosmælken tilsættes sammen med peanutbutter og retten bringes i kog. Retten smages til med salt og peber.

Serveringsforslag:

Kylling i karry kan serveres sammen med ris eller en sund og lækker squash spaghetti, som du kan frembringe ved hjælp af en GEFU Spirelli spaghetti slicer.

Kylling i karry er en rigtig lækker velsmagende ret, som kan piftes yderligere op med kokosmel, skiveskårne bananer, ristede cashewnødder og æblestykker.

Secret Bottles - vintilbud
Secret Bottles - gode vintilbud