Secret Bottles - vintilbud til urimelige lave priser!
Smagekasser leveret til døren - med 100% tilfredshedsgaranti!

Jeg kan godt lide krydret mad, som smager af noget og som er inspireret af det asiatiske køkken. Det asiatiske køkken, som jo egentlig er en kombination af mange forskellige madkulturer i hele Asien, er bl.a. kendt for sine sunde og friske råvarer, ikke så meget kød og en nem tilberedning.

Denne opskrift på Thai mørbrad henter sin inspiration fra det thailandske køkken, og er både en sund og velsmagende ret, som samtidig er nem at tilberede i hverdagen.

Thai mørbrad er en krydret ret, som du selv kan sætte dit personlige præg på, hvad angår ingredienser og smagsstyrke. Uanset om du er til stærk eller knap så krydret mad, vil Thai mørbrad kunne gå i spænd med dine smagsløg og personlige præferencer.

Antal personer: 3-4
Tilberedningstid: 25 min.

Ingredienser:

1 svinemørbrad
1 dåse kokosmælk
1-2 tsk. sambal oelek
3 spsk. fiskesauce
3-4 tsk. rød karrypasta
2 spsk. sukker (kan undlades)
75 gr. hakkede peanuts
2 broccoli
Olie til stegning

Fremgangsmåde:

Mørbraden pudses fri for sener og fedt og skæres ud i ½ cm. tykke skiver.

Varm en wok eller gryde op tilsat olie og tilsæt den røde karrypasta. Når olien er bruset af, tilsættes mørbradskiverne af flere omgange og lynsteges i ca. 4 min. Læg de færdigstegte mørbradskiver over på en tallerken.

Kokosmælk, fiskesauce, sukker, sambal oelek og hakkede peanuts tilsættes og koges sammen i ca. 5 min., hvorefter mørbradskiverne lægges tilbage i gryden til saucen og retten er klar til servering.

Serveringsforslag:

Thai mørbrad smager rigtig godt sammen med de velsmagende blomkålsris og letkogte broccoli.

Thai mørbrad

Secret Bottles - vintilbud
Secret Bottles - gode vintilbud